Pigmentpletter: forstå dem, forebyg dem og fjern dem
Hvad er pigmentpletter egentlig? Hvorfor får du dem? Og hvordan behandler du dem? Vores erfarne behandlere giver dig svarene her.
Hvad er pigmentpletter?
Pigmentpletter opstår, når der sker en øget dannelse af pigment (melanin), som er det naturlige pigment, som giver farve til hud, hår og øjne. Den øgede pigment kan vise sig som skygger, skjolder, pletter eller plamager. Oftest vinder de frem i ansigtet, på halsen, brystet og arme.
Derfor får du pigmentpletter
Der er to hovedårsager til, at den øgede dannelse af pigment forekommer. De skyldige er solen og hormonelle forandringer. Lad os lige dvæle lidt ved de to ting:
Hormonelle pigmentpletter
Først og fremmest kan pigmentpletter være mere ubarmhjertige og opstå på grund af hormonelle årsager, du ikke selv er herre over.
Årsager til hormonelle pigmentpletter
- Stress og ubalance i kroppen
- Graviditet
- Irritation i huden som akne
- P-piller kan give pigmentpletter, men vil oftest forsvinde efter p-pille stop
- Medicin og kemiske påvirkninger, skrappe parfumer kan give mørke plamager
Den bitre sandheden om solens påvirkning af huden
Vi kan simpelthen ikke komme udenom det: Sol og pigment hænger uløseligt sammen. Det er nemlig sådan, at når solens stråler rammer huden, bliver pigment dannet som en naturlig form for UV-beskyttelse. Det er i den proces, huden får farve.
Men stærk og/eller langvarig udsættelse for solen påvirker pigmentcellerne i huden til pletvis at producere mere farvestof, melanin, i huden. Måske du ikke kan se pigmentfejlene endnu, men dårlige solvaner giver på sigt rynker og pigmentfejl.
Beskyt dig mod solens stråler
- Om dagen handler det – hver dag – om at beskytte huden godt mod solen med SPF.
- Søg skygge og brug solhat for at skygge ansigtet. Har man først fået pigmentpletter, vil de altid ligge i din huds overflade.
- Om aften er det vigtigt at pleje og genopbygge huden, som vi selvfølgelig har gode råd til.
Solen er en kærkommen gæst for de fleste – men nyd den i små doser, hvis du vil undgå pigmentpletter
Sådan behandler du pigmentpletter – forebyg og fjern
SPF er altafgørende for en sund hud. Hvis vi skal tale lige ud af posen, så kan stort set al pleje, du giver den, i sidste ende være ligegyldigt, hvis du ikke beskytter den om dagen mod solens stråler. Og bruger du tilstrækkeligt med solcreme kan du faktisk reducere dine pigmentpletter over tid. Det bedste råd er altså solcremen.
Det kan du selv gøre i kampen mod pletterne
Der er visse ingredienser og produkter, vi anbefaler igen og igen. Stjernespillerne er:
- Syre: Det kunne være glykolsyre (AHA) og salicylsyre (BHA). De har nemlig en farveudjævnende effekt. Syre er en rigtig holdspiller, som får dine øvrige ingredienser/produkter til at virke bedre. Syren har nemlig en peelende effekt på huden og fjerner talg og døde hudceller, så huden lettere kan suge de aktive ingredienser fra din efterfølgende hudpleje.
- C-vitamin: Virker lysnende, har en beskyttende effekt og gør den mere modstandsdygtig. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at c-vitamin gør huden mere solsensitiv. Det er sådan set bare endnu et argument for at bruge SPF i din hudpleje rutine om morgenen.
- Niacinamid: Kort og godt nedsætter det hudens pigmentproduktion.
- A-vitamin (retinol): Fordi det styrker og øger omsætningshastigheden af nye, friske celler.
Vi vejleder dagligt kunder med pigmentproblemer. Murads Environmental-serie er stærkt anbefalelesværdig, og indeholder aktivt c-vitamin og frugtsyre til at bane vejen for de aktive ingredienser.
Er pigmentpletterne på hænderne har Caudalie Vinoperfect et produkt specifikt til at udligne pigmenteringen.
Murads Environmental-serie kan blive din nye bedste ven i kampen mod pigmentpletter
Kom i hænderne på en hudspecialist
Som med al anden form for hudpleje kræver det tålmodighed. Men vi kan skrue tempoet op og sikre mærkbare resultater med professionelle behandlinger.
På klinikken behandler vi pigmentpletter med en indslusning af 30% rent c-vitamin som også lagres i huden og forebygger yderligere pigmentpletter.
En kurbehandling med collagenlys (Beauty Angel) er også med til at mindske pigmentpletter.
Har du pigmentspørgsmål, vil vi glædeligt vejlede dig – vi er et ring eller skriv væk. Så håber vi til gengæld, at du vil være flittig med solcremen året rundt.