RAZspa – naturens egen kemi

Du er måske stødt på brandet RAZspa som gæst i Helle Thorups univers – hvad end det har været online eller på klinikken i Aarhus. Men RAZspa er meget mere end bare et brand, der udvikler spa- og hudplejeprodukter. Det er et brand med holdninger til både ingredienser og fremstilling. Bliv klogere på RAZspa her.

Hvem er RAZspa?

RAZspa producerer produkter til den bevidste og kræsne forbruger med de lækreste konsistenser, himmelske diskrete nordiske dufte og særdeles imponerende effekter – alle i smukt og enkelt design.

RAZspa er et dansk brand udviklet af Rasmus Bjørn Andersen. Samtlige produkter er naturlige og overvejende både økologiske og Fair Trade. Al produktion sker i Danmark, og formlerne er baseret på viden dateret helt tilbage til vikingetiden, kombineret med ny faglighed og Raz´ egen overvældende kendskab til især nordiske planter og urter samt deres virkemåder.

Raz kalder det for REN samvittighed

Det var manglen på rene økologiske produkter uden mineralske olier, syntetiske parfumestoffer og unødige tilsætningsstoffer, der vakte Raz´ interesse for selv at lave produkter til sit spa i København.

I oplæringen i ayurvedisk medicin var en vigtig læresætning: ‘Put ikke noget på huden, som du ikke ville putte i munden’ – dit blodomløb sørger jo for, at det kommer rundt til alle kroppens organer.

Derfor findes der ingen syntetiske parfumer eller mineralske olier i produkterne. Alle ingredienser er helt rene og naturlige. RAZspa bestræber sig altid på at være så økologisk som muligt – dog er visse aromaolier som for eksempel kamferolien svære at opdrive økologisk, da træet oftest er over 100 år, før olien er perfekt.

Socialt ansvar

RAZspa tager et stort socialt ansvar. Det indebærer blandt andet, at gaveæsker samles i Danmark af unge mænd med Downs syndrom. Duftlys produceres igennem et projekt for utilpassede piger på Lolland, og produktlabels påsættes i et projekt for ikke-voldelige indsatte i de danske fængsler.

Den rene vulkanaske, der anvendes i bestselleren, renseproduktet Cleansing Mask, forarbejdes og pulveriseres af et Fair Trade kooperativ i Marrakech – et projekt, som er drevet af kvinder på en mølle, som Raz købte og forærede dem i 2008. Ingredienser fra udviklingslande er altid Fair Trade – det betyder, at de arbejdere, som har produceret dem, har fået en ordentlig løn og god behandling, og at der er sikret minimal belastning af miljøet i produktionen af produkterne.

Rasmus Bjørn Andersen

Rasmus (Raz) har i mange år studeret, undersøgt og arbejdet med, hvordan man kan anvende naturens helbredende og skønhedsfremmende egenskaber. Med denne viden har han gennem de sidste 15 år udviklet skønhedsprodukter, ofte af ingredienser, han selv finder i den nordiske natur.

Den ekspertise, Raz har opnået, har gjort ham til en af Danmarks mest kendte skønhedseksperter. Han har været fast på TV2 både på Go´Morgen Danmark og to gange ugentligt i Frihuset. Han skriver skønhedsartikler for de danske blade, holder foredrag, giver spabehandlinger, ofte til de kendte, og meget mere. I øjeblikket er Raz desuden ved at skrive en 600 siders almanak med arbejdstitlen: Sund og Skøn med den Nordiske Natur.

HERO produkter fra RAZspa…

RAZSPA REPAIR – HELENDE SALVE MED MANGE FUNKTIONER.

En fantastisk helende salve til både ansigt og krop, som er særdeles effektiv mod blandt andet tør hud, tørre læber, flossede neglebånd, rifter, små sår, rød hale og ammesår, samt som natmaske for at booste fugtigheden og lindre irritation.

Den er fantastisk som læbepomade og som beskyttende lag mod vind og vejr, på både kinder, hænder, fødder mv. – et must på din skiferie. Repair er fremstillet af sheasmør, kakaosmør, bergamot, olivenolie, tidselolie, bivoks og lanolin – og ikke andet!

RAZSPA CLEANSING MASK RENSEPRODUKT BASERET PÅ MAROKKANSK VULKANASKE

Multifunktionelt produkt, der anvendes både som daglig renseprodukt og som rensemaske efter behov. Særdeles mineralrigt pulveriseret vulkanaske sammen med fyrrenåle og stjerneanis, som har en gavnlig virkning både til ansigt og krop, som makeupfjerner, dybderens, naturlig sæbe, barbercreme, tør hovedbund og meget mere.

Blandes med vand inden brug. Cleansing Mask kan bruges af alle uanset hudtype. Den er meget velegnet både til sart eller tør hud eller hud, der er angrebet af acne eller har tendens til at fedte. Kan også anbefales til psoriasis sammen med produktet Anti-Irritation.

HH 3*HYALURONIC ACID & 3*PEPTIDES – ULTIMATIV ANTI-AGING SERUM.

Om vi taler anti-aging, arvæv, akne eller andet, så er fugt og ny hud fantastisk. Her får du Hyaluronsyre og peptid til den ultimative fugt og genopbygning. Hyaluronsyre syntetiseres lokalt i vævene og binder vand til huden.

Peptider binder aminosyrerne og arbejder på hudens elasticitet, collagen og rynke. Ved dagligt brug vil huden blive synligt glattere, mere løftet, og linierne mindsket, og vi anbefaler denne serum som det ultimative anti-age produkt under daglig pleje. Især velegnet til moden hud eller til dem, som vil forebygge hudens ældning maksimalt.

Se hele udvalget af de lækre produkter fra RAZspa her.