Husk huden på halsen

Alt hud ældes, og det er en naturlig proces – men din hud på halsen og området på brystet, der efterhånden kendes bedst som decolleté, er langt mere udsat og måske et lidt overset sted at pleje sin hud. Hvad enten din kavalergang og hals ser flot og glat ud eller så småt er begyndt at krølle, er det dog aldrig ligegyldigt – eller for sent – at starte på plejen af disse udsatte områder.

En tyndere hud

Først og fremmest skal det måske slås fast, hvad decolleté er. Oprindeligt er det nemlig udtryk for et stykke tøj, som er nedringet eller stropløst, men i dag er det langsomt gået hen og blevet ensbetydende med det område, som dette stykke tøj efterlader frit – nemlig øverste del af brystet til halsen og ned til kavalergangen.

Med det på plads kan vi gå videre til den naturlige forklaring på, at din hud på halsen og decolleté ikke altid fremstår lige så spændstig og ensartet som dit ansigt. For huden ældes nemlig langt hurtigere, da den her simpelthen er tyndere end resten af huden og dermed mere sensitiv og sårbar.

Hvorfor er huden tyndere på halsen?

Rent teknisk har huden på halsen færre melanocytter. Melanocytter er celler, som producerer melanin, der fungerer som hudens naturlige forsvar mod UV-stråler. Når hals og decolleté i sommerhalvåret bliver udsat en hel del for sol, er det derfor ikke lige så modstandsdygtigt som andre steder på kroppen.

Huden her har også mindre talgkirtler. Disse hjælper ellers med at pumpe talg ud i huden og sørge for optimalt fedtindhold til at holde huden blød og velfugtet.

Når din hud på halsen og decolleté producerer mindre melanin og talg, gør det altså din hud mindre stærk over for vind og vejr. Med andre ord er den tilbøjelig til at få sol- og miljøskader, som tærer på huden og får den til at ældes hurtigere end ellers. Det viser sig som regel i mere slap og løs hud samt vandrette linjer.

Blodgennemstrømningen er ligeledes lavere på hals og bryst, end den eksempelvis er i dit ansigt, hvilket kan gøre, at du kommer til at mangle glød.

Alt i alt, er huden på hals og bryst bare betydeligt mindre modstandsdygtig end andre hudområder – samtidig med at den ofte er ret udsat. Derfor er det meget vigtigt at huske plejen af huden på halsen.

Hvordan plejer man dette hudområde?

Du kan hjælpe din hud godt på vej ved at pleje den hver dag sammen med din hudplejerutine til ansigtet. Når du påfører din hudpleje i ansigtet, så stop altså ikke ved din hage, men kom hudplejen videre ned på halsen og decolleté-området hver dag. Du kan for eksempel få det lagt ind som en naturlig del både morgen og aften, så er du nemlig godt på vej.

Gode plejetips til huden på halsen

Det bedste råd er dermed at anvende det samme produkt, som du bruger til dit ansigt. Du kan godt få produkter specifikt til din hals, men for nemheds skyld og uden brug af alt for mange produkter, så brug de samme som i din sædvanlige hudplejerutine:

  • Rens
  • Serum
  • Fugt
  • Maske (1-2 gange om ugen)


Husk endelig, når du anvender dine masker, at tjekke, om det er en scrub-, fugt- eller opstrammende maske, og brug den gerne på din hals og decolleté. Det bliver din hud glad for.

SPF (Sun Protection Factor) er også godt at bruge om dagen – særligt i sommerperioden. En solcreme med høj SPF kan nemlig give en effektiv beskyttelse af dit ansigt og hals mod solen, både når du opholder dig i direkte og indirekte i forbindelse med den.

3 gode til halshuden

LING DUAL MOISTURE EMULSION – Hold på fugten
En 3-i-1 løsning, som fusionerer egenskaberne fra en skintonic, fugtserum og olie. Den avancerede fugtgivende emulsion giver vital fugt og næring for en øjeblikkelig plumbingeffekt og en smuk glød.

 

CAUDALIE MOISTURIZING MASK – Fugtgivende og beroligende maske

Ultra fugtgivende cream-mask der på få minutter fugter selv den tørreste hud, samtidig med at fremtidig dehydrering forebygges.

 

RAZSPA HH HYALURON - Fugtbinding og celleregeneration
Her får du hyaluronsyre og peptid til den ultimative fugt og genopbygning. Hyaluron består af kæder af varierende længde opbygget af op til 50.000 monosakkarider. Hyaluronsyre syntetiseres lokalt i vævene og binder vand til huden. Peptider binder aminosyrerne sammen og hjælper dig med at danne nye hudceller.