Sådan finder du den rigtige foundation til din hud
En foundation skal dække og skjule små skønhedsfejl, men ikke ligge som en maske på ansigtet. Derfor er det vigtigt at finde den helt rigtige farvenuance til dit ansigt. Det får du tips og tricks til i det her indlæg. Så læs med, og undgå de typisk foundation-fælder – og få anbefalinger til nogle af de nyeste foundations, der kan give dig en flot, ensartet teint.
Foundation er stjernen i kulissen
Når du lægger læbestift, eyeliner eller øjenskygge, er det nok fordi, du gerne vil have, at det bliver set. Anderledes forholder det sig, når du påfører foundation. Foundation er en stjerne i kulissen, som fungerer som grundlaget for en lækker makeup – men som helst ikke skal bemærkes.
For at få et naturligt resultat, hvor din hud ligner den bedste udgave af sig selv, skal du vælge en foundation, der passer til din hudtype og en farve, der smelter sammen med din hudtone.
I Youngbloods sortiment finder du et bredt udvalg af mineralfoundations, der passer til forskellige hudtyper. Mineralfoundation er lavet på naturlige mineraler. Den varmes op, når du påfører den på huden, så den bliver cremet og nem at påføre – uden at stoppe porerne til.
Sådan vælger du den rigtige farve foundation
Hvis din foundation skal se naturlig ud, er det altafgørende, du vælger den rigtige farve – uanset hudtype. Du har måske hørt, du skal teste farven på din arm, men faktisk er din hud typisk mørkere på den del af kroppen, end den er i ansigtet.
Du kan teste din foundation på din brystkasse, men det er optimalt at teste foundation i ansigtet for at være sikker på, at farven matcher din huds naturlige nuance. Husk altid at teste foundation i naturligt lys.
Hvilken farve og undertone har din hud?
Der er to ting, du skal være opmærksom på, når du skal finde din foundationfarve: hudens farve og hudens undertone. Hudfarven er heldigvis simpel at afgøre – hvor lys eller mørk er du? Målet og fidusen med en foundation er netop, at den skal ligne din egen hud – men samtidig komplementere den og gøre den smukkere.
Derfor er det vigtigt, at din foundationen passer til din hudfarve. Den skal hverken være for mørk eller for lys, da produktet allerede her vil se helt forkert ud på din hud.
Hudens undertone er lidt mere kompliceret at tyde. Overordnet set opdeles huden i tre undertoner: varm, kold og neutral. En hud med en varm undertone har en overvægt af gule pigmenter i sig, den kolde undertone har en overvægt af røde eller rosa pigmenter, mens den neutrale undertone falder et sted mellem den gule og rosa.
Sådan farvematcher du
Næste trin i processen er, hvordan du rent faktisk farvematcher. Der findes mange gode råd – men det bedste råd er at matche din foundation til din hals. Men hvorfor så lige halsen?
For det første er ansigtet en naturlig forlængelse af halsen, så den ultimative metode til at undgå foundationkant er at sørge for, at ansigtet har samme farve.
For det andet tillader klimaet herhjemme ikke altid tøj, der viser bryst eller kraveben. Derfor giver det ikke altid mening at matche sin foundation hertil, selvom brystet er et populært område til foundation-match.
En tredje grund til at matche med halsen er, at huden i ansigtet har en tendens til at være lysere. Herved ender du med en foundation, der i virkeligheden er for lys til resten af kroppen. Modsat kan du ende med en for mørk farve, hvis du matcher farven på overfladen af hånden, da hænderne altid er udsat for solens stråler og derved mørkere.
TIP!
Hvis du ikke er så vild med at bruge foundation. Så kan et alternativ være en mineralpudder, som ikke føles helt lige så dækkende men mere let.
Inspiration til valg af foundation
YOUNGBLOOD LOOSE MINERAL FOUNDATION
Youngbloods stjerneprodukt og et absolut must-have i alle kosmetikpunge. Natural Mineral Foundation er en let og silkeagtig foundation, som fungerer som concealer, foundation og pudder i ét produkt. Resultatet er et naturligt og fejlfrit udseende med mulighed for varieret dækning. Indeholder ikke parfumer.
- Ryst forsigtigt lidt Natural Mineral Foundation ud i låget og bank en af de anbefalede børster let ned i pudderet, så det opsamles mellem hårene.
- Påfør lidt ad gangen, indtil den ønskede dækning er opnået.
- Perfekt til alle hudtyper
Vælg imellem de mange flotte farver for at finde det helt rigtige match til din hud.
YOUNGBLOOD LIQUID MINERAL FOUNDATION
Liquid Mineral Foundation er en flydende foundation, baseret på dybthavsvand. Den er rig på rensende mineraler og indeholder ekstrakter med helende, fugtbevarende og anti-aging egenskaber.
Liquid Mineral Foundation giver et naturligt dækkende resultat og holder huden strålende og sund hele dagen. Påføres med en pensel for at opnå et ensartet og naturligt resultat. Kan bruges på alle hudtyper men er især perfekt til en tør eller moden hud på grund af de fugtgivende ingredienser.
YOUNGBLOOD PRESSED MINERAL FOUNDATION
Pressed Mineral Foundation er en kompakt foundation, som er nem at have med i tasken, hvis makeuppen skal opfriskes i løbet af dagen. Pressed Mineral Foundation indeholder både mineraler og rispudder, hvilket giver et dækkende og naturligt mat resultat.
Påføres med den tilhørende svamp – eventuelt let fugtet hvis en høj dækning ønskes. Påfør lidt ad gangen indtil den ønskede dækning er opnået. Perfekt til normal/kombineret eller fedtet hud, da rispudderen virker olieabsorberende. Giver naturlig og smuk glød.
YOUNGBLOOD MINERAL RADIANCE MOISTURE TINT
Youngblood Radiance Moisture Tint er en farvet dagcreme til dig, der ønsker en meget let dækning til et naturligt look med en sund og frisk glød.
Indeholder Seve Marine, en grøn alge, kiwiekstrakt og E-vitamin, som bekæmper de frie radikalers påvirkning af huden.